Drake bliver personlig på 'Dauntingly Long' dobbeltalbum 'Scorpion': Anmeldelse
- Kategori: Underholdning
Den sidste gangDrakeudgivet et album, 2017's Mere Liv , det endte med, at han erklærede, at han holdt sommerferie og ville være tilbage i 2018 for at give dig resuméet. Han er en mand af sit ord.
Den 31-årige rapper fik sit længe ventede tilbagevenden på en stor måde og droppede et dobbeltalbum på 25 numre med titlen Skorpion fredag den 29. juni. Projektet er skræmmende langt, men det er uden tvivl hans mest personlige arbejde til dato. Det sjældne indblik i Aubrey Grahams liv, da han blev født, gør det værd at lytte til, selvom der er en del fyldstof undervejs.
Bedste Celebrity Music Video Cameos nogensinde
Læs artiklenSom en gammeldags vinyl skiller Drake sigSkorpioni to segmenter: Side A har alle de hiphop-sange, du skal bruge til at spinne denne sommer, mens Side B er spækket med langsommere R&B-jams og endda et overraskende samarbejde med afdøde Michael Jackson.
Rapsiden starter med Survival. Over et luksuriøst beat praler Drake med, at hans Mount Rushmore er mig med fire forskellige udtryk, men øjeblikke senere blødgør han sin holdning: This just the intro / Let me not get ahead of myself. Festen starter officielt med det næste nummer, det klubklare Nonstop, hvorpå han udfører hver bar på en måde, som han aldrig rigtig har gjort før, vekslende mellem hårdtslående jabs og en hviskende tone. Hans ild-emoji-værdige levering gør det til det bedste spor på pladen.
Drakes 'Scorpion'
En bombe kommer tidligt under den sjælfulde Emotionless, som byder på en looping sample fraMariah Carey’sMTV frakobletopførelse af hendes 1991-hit Emotions. Bekræftelse af et rygte, der startede i et nyligt diss-nummer af hans rivalPusha T, Drake indrømmer, at han har en 8 måneder gammel søn fra et one-night stand med tidligere pornostjerneSophie Brussaux: I was not hidin’ my kid from the world / I was hidin’ the world from my kid.
Celebrity Feuds: The Biggest Ever
Læs artiklenHan adresserer yderligere sin nyfundne rolle som far den 14. marts, det afsluttende nummer på Side B. Hun er ikke min elsker som Billie Jean, men barnet er mit / [Min mor] Sandi plejede at fortælle mig, at alt det kræver er en gang, og der skulle bare til én gang / S–t, vi mødtes kun to gange, to gange, reflekterer han. Enlig far, jeg hader, når jeg hører det / Jeg plejede at udfordre mine forældre på hvert album / Nu er jeg flov over at fortælle dem, at jeg endte som medforælder. Han bemærker derefter, at han kun har mødt sin søn, Adonis, én gang indtil videre, da han bragte ham omkring 20 gaver ved juletid.
Men lad os ikke komme os selv foran - tilbage til side A, som rammer en pause med flere fejltrin, såsom Elevate, Mob Ties og the forgettableJay-Zsamarbejde Talk Up. Der er dog nogle lyriske højdepunkter. Sandra's Rose, opkaldt efter Drakes mor, opdager, at han praler, hver titel gør numre som I'm MissAdele. Og på Can't Take a Joke tager Champagne Papi fat i livet som berømthed på Instagram: Frem og tilbage til Italien / My comment section killin’ me. (Appen fejler tilsyneladende Drake så meget, at redaktørens noter, der følger medSkorpionpå Apple Music kan du finde ham, der laver sjov med kritiske kommentarer, såsom at Drake ikke engang skriver sine egne sange, Drake laver musik til piger, og Drake er blandt andre en popartist.)
Og så er der selvfølgelig de tidligere udgivne singler God's Plan og I'm Upset, som begge er klare standouts på første halvdel og fortsat dominerer urban radio på grund af deres larmende tekster og optimistiske melodier.
Berømthedsmusikvideo-par
Læs artiklenSide A lukker med den ironiske titel Is There More (oh, there is), og Side B får en langsom start. Midtempo Peak starter et forelsket tema, som fortsætter på mange sange, der følger. Summer Games handler måske bare om Drakes eksRihannaog deres korte 2016-kast, men det er åbent for debat. Du sagde 'jeg elsker dig' for hurtigt / Så meget for det, pige, sommeren er lige begyndt / Og vi er allerede færdige, han kniber over en synthesizer, mens trommeslaget slår ind.
Men igen, side B er præget af ufuldkommenhed. Ratchet Happy Birthday er ikke nær så sjov som dens titel, og In My Feelings starter stærkt, men kæmper for at efterligne den New Orleans-bounce-stil, som den søger. I stedet lyder det bare rodet i sidste minut.
Et opslag delt afchampagnepapi(@champagnepapi) den 28. juni 2018 kl. 15:56 PDT
Hele vejen igennemSkorpion,der er masser af eksempler på R&B-klassikere, som tilføjer et flot touch. Is There More interpolates More Than a Woman af den afdøde Aaliyah, som Drake længe har forgudet, og den indtagende single Nice for What byder på en sløjfe afLauryn Hill's Ex-Factor. (Sidstnævnte er en af få muntre sange på den ellers melankolske Side B.) På That's How You Feel sampler Drake kraftigt en liveoptræden af sin labelkammeratNicki Minaj's Boss Ass Tæve mellem hans vers. Og et andet højdepunkt er den Jackson-præsenterede Don't Matter to Me med dens transcendente, men upolerede, vokal fra en tidligere uudgivet melodi af King of Pop. Den er ikke så radiovenlig som MJ’s dansede posthumsingle medJustin Timberlake, Kærlighed har aldrig følt sig så godt, men det virker stadig.
Stjerner i koncert!
Læs artiklenAlt i alt er Side A langt overlegen i forhold til Side B. Drake udmærker sig, når han spytter show-offy raps, men det lykkes ham ikke at finde et pophit som Hotline Bling eller One Dance denne gang. Ja,Skorpioner god - stor til tider - men gerneMere Liv, den kører omkring 10 sange for lang. Som kongen af streaming burde Drake indse, at nogle gange er mindre mere.
2,5 stjerner (ud af 4)